Infektion i øregangen skyldes bakterier eller sjældnere svampe. Typiske symptomer er øresmerter og udflåd. De mest almindelige behandlingsformer er fjernelse af snavs, brug af antibiotiske øredråber, undgå vand i øret og brug af vatpinde samt smertestillende medicin. Men den bedste er helt klart at bruge hjemmemidler:
Hjemmehjælpemidler mod øreinfektioner
Ørebetændelse
Infektionen kan påvirke hele øregangen, som ved generaliseret eller akut otitis externa, eller kun et lille område, hvor pus ophobes og danner bylder eller papler. Malign otitis externa er en sjælden og meget alvorlig infektion i det ydre øre, som har spredt sig til kraniets tindingeben og forårsager en knogleinfektion (osteomyelitis).
Ved en typisk øreinfektion bliver mellemøret (bag trommehinden) betændt og fyldt med væske. Dette kaldes otitis media.
De fleste akutte øreinfektioner forsvinder normalt af sig selv. Hvis de bliver ved med at komme tilbage, kaldes de tilbagevendende infektioner. Tilbagevendende øreinfektioner kan forårsage en ophobning af væske i mellemøret, som ikke forsvinder. Dette kaldes en kronisk øreinfektion.
Årsager
En øreinfektion er normalt forårsaget af bakterier eller virus, der kommer ind i kroppen gennem næse og mund. Luftvejsinfektioner, allergier og luftforurenende stoffer (f.eks. cigaretrøg) kan også føre til øreinfektioner.
Flere bakterier, f.eks. Pseudomonas aeruginosa eller Staphylococcus aureus, kan inficere øregangen. Svampeinfektion i øregangen (otomykose), som normalt er forårsaget af Aspergillus niger eller Candida albicans, er mindre almindelig. Bylder er normalt forårsaget af Staphylococcus aureus. Nogle mennesker, især dem med allergier, psoriasis, eksem eller seborrhoeisk dermatitis, er særligt udsatte for akut otitis externa.
Almindelige risikofaktorer for øregangsinfektion omfatter:
- Skader på øregangen under rengøring
- Indtrængen af vand i øret, især under svømning (såkaldt svømmeøre)
- Brug af ørepropper eller høreapparater (især hvis de ikke er rengjort korrekt)
- Få irriterende produkter i øret, f.eks. hårspray eller hårfarve
- Brugen af vatpinde til at rense øret er en meget almindelig risikofaktor for infektion i øregangen. Vatpinde bør ikke føres ind i øregangen.
Symptomer
Spædbørn og småbørn begynder ofte at klø sig i ørerne og får høreproblemer, feber, øreudflåd, irritabilitet og opkastninger. Hos ældre børn og voksne omfatter symptomerne ørepine, høreproblemer, trykken i øret, feber, øreudflåd, svimmelhed og tab af balance i forbindelse med kvalme eller opkastning. Symptomer uden smerter eller feber kan også være tegn på tilstedeværelsen af væske i øret.
Symptomerne på akut otitis externa omfatter smerte, rødme og udflåd. Udflåd er en hvid eller gullig, ildelugtende substans, der løber ud af øret. Øregangen må ikke være hævet eller kan være let hævet. I alvorlige tilfælde kan hævelsen medføre en fuldstændig blokering. Hævelse af øregangen eller tilstedeværelsen af pus og skorper kan medføre nedsat hørelse. Øregangen er normalt øm og smertefuld, især hvis der trækkes i det ydre øre (pinna), eller hvis der trykkes på hudfolden og brusk foran øregangen (tragus).
Svampeinfektion i øregangen forårsager mere intens kløe end smerte, med en følelse af fylde i øret. Svampeinfektion forårsaget af Aspergillus niger resulterer normalt i dannelse af gråsorte eller gule prikker (kaldet svampekonidiophorer) omgivet af et bomuldsagtigt materiale (kaldet svampesporer) i øregangen. Svampeinfektion forårsaget af Candida albicans medfører ikke synlig svampedannelse, men resulterer normalt i et tykt cremefarvet udflåd.
Bylder forårsager meget stærke smerter. Når de brister, kan der komme en lille mængde blod og pus ud af øret.
Risikofaktorer
Spædbørn og børn, der lige er begyndt at gå, er i større risiko for øreinfektioner, fordi deres ører og hals endnu ikke er fuldt udviklede. De er også i fare, hvis de opholder sig i et fællesskab med mange andre børn.
Diagnoser
Din læge vil foretage en omhyggelig undersøgelse, optage en sygehistorie og udføre nogle enkle prøver. Han eller hun vil undersøge, om trommehinden er bevægelig, om det eustakiske rør fungerer korrekt, om der er væske i mellemøret, og om der er opstået høretab.
Bare fordi et spædbarn er irritabelt og gnider sig i ørerne, betyder det ikke nødvendigvis, at der er tale om en infektion eller et alvorligt øreproblem. En grundig undersøgelse og en historik over symptomerne kan hjælpe lægen med at stille en præcis diagnose og undgå unødvendig brug af antibiotika.